Til Mia

I dag er det 11 år siden du forlod jorden og gik bort - Der går ikke en uge, hvor du ikke er i mine tanker. Der er så mange ting jeg gerne ville fortælle dig over en flaske kold hvidvin og en liter vaniljeis. Og hver gang jeg er nede så tænker jeg - her ville Mia lige ha' skubbet til mig og fået mig op igen. I mine øjne var du stor og stærk - selv om jeg godt ved at sandheden var, at du nok var ligesom mig indeni - men du var den ældste.

Jeg er sikker på du følger med der oppe fra - kigger ned på min lille familie og ser din lille navnesøster - Hun er blevet vild med heste, og det er lige dig. Mon ikke du har stået på sidelinjen når Willa Mia har været i nærkontakt med de store dyr - du ved jo jeg altid har været lidt bange for dem.

Den dag du døde - lovede jeg mig selv, at jeg altid ville huske at leve lidt for dig også. Det får mig også op igen når jeg rammer det famøse sorte hul - for det her liv skal NYDES. 

Du var kun 21 år - og længe var jeg selv bange for døden. Når man er ung og den kommer så tæt på bliver man godt rusket igennem - vi var jo unge og fulde af liv - vi kunne da ikke dø? 

Jeg savner dit smil og dit grin - og jeg savner din musik smag - jeg savner dig ; ) men når jeg lukker øjnene så er jeg tilbage på nul komma fem.

Du står her på billederne i min stue og kigger på mig - og måske er du også lidt her i aften - kommer lige forbi for at give et knus - til en lille veninde der savner dig

Kærligst din Mary